Rekordstort ansøgertal til datalogiuddannelsen på KU – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2017 > Rekordstort ansøgertal...

26. juli 2017

Rekordstort ansøgertal til datalogiuddannelsen på KU

Optagelse 2017

Trods dimensionering, forbud mod dobbeltuddannelser og studiefremdriftsreform har de unge ansøgere ikke opgivet at søge ind på en universitetsuddannelse. Både det Natur- og Biovidenskabelige fakultet og datalogistudiet på KU i særdelshed oplever fortsat stor interesse. I år har 642 søgt ind på KU's datalogiuddannelse, det er 7,4% flere end sidste år og ny rekord.

Datalogistudiet topper atter i år listen over mest søgte uddannelser på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Både samlet og mht. første prioritetsansøgninger udgør datalogiansøgningerne nu mere end 10% af hele fakultetets ansøgningsbunke.

Årets ansøgningstal for Datalogi, Matematik og tværfaglige it-uddannelser

Datalogi sammenlignet med beslægtede KU-uddannelser gennem 3 år

Også over en længere årrække ses en stigende interesse for datalogi på KU:

Det tegner godt for Datalogisk Instituts bestræbelser på at øge kapaciteten af pladser fra 180 til 230. Dette års ansøgere vil, når de er godt igennem det første studieår, kunne vælge mellem i alt tre specialiseringer, nemlig den klassiske datalogi, den nye data science og så en mere didaktisk specialisering i retning af gymnasielærer. Alle tre specialiseringer er svar på samfundets efterspørgsel efter hhv. dygtige programmører, dataanalytikere og undervisere, der kan være med til at højne de digitale kompetencer på gymnasienievau.

Samtidig ses en stabil tendens for ansøgningerne til de to tværfaglige it-uddannelser Kommunikation og IT på HUM og Sundhedsinformatik på SUND, der dog i år har oplevet et svagt fald, delvis som følger af dimensioneringen af mange videregående uddannelser og forbuddet mod dobbeltuddannelser (som datalogi er fritaget for).