Ros til årets computerspil fra DADIU-spiludviklerlinjen – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2018 > Ros til årets computer...

02. januar 2018

Ros til årets computerspil fra DADIU-spiludviklerlinjen

DADIU, computerspil

Den 14. december 2017 var der premiere på seks nye spil til tablets produceret af dimittender fra Den Danske Filmskoles computerspilsakademi DADIU. Datalogistuderende fra bl.a. DIKU har bidraget til indhold og design.

Det seneste semester har cirka 100 kandidatstuderende fra 13 universiteter og kunstskoler arbejdet sammen i seks mindre grupper om at lave computerspil.

I de 12 år, akademiet har eksisteret, er mere end 1.000 mennesker dimitteret derfra – og flere arbejder i dag i ledende spilstudier verden over. I en artikel 15. december omtaler Berlingske årets spillproduktion.

Se og test de nye spil på DADIUs hjemmeside

Alle seks afgangsspil er lavet til tablets med Android-styresystem og kan findes på Google Play-butikken ved at søge på DADIU, hvilket står for Det Danske Akademi for Interaktiv Underholdning. De seks spil er også nærmere beskrevet på DADIUs hjemmeside.

DIKU-studerende medvirkede i 4 af 6 spil - Philip Falck står bag Snowblind

Illustration fra spillet Snowblind

Philip Falck, som snart er færdig som kandidat i datalogi på DIKU, har valgt at specialisere sig på DADIUS spillinje. Han har som 'Lead Programmer' sat et kraftigt fingeraftryk på spillet Snowblind, der er lavet som et forsøg på at genskabe følelsen om at være forsvundet og at klatre i træer. 

Hent Snowblind til Android på Google Play

Philip har valgt at læse på DADIU for at arbejde med simulation af et produktionsmiljø, som ligger lagt fra den tunge teoretiske tilgang, som mange fag på datalogiuddannelsen har. Det får man ifølge Philip helt sikkert med i tilgift, idet der i den 6 uger lange produktionsperiode, der markerer kulminationen af uddannelsesforløbet kalkuleres med 8-15 arbejdsdage som minimum. Langt de fleste dage forlængede Philips gruppe deres sessions til kl. 22 (efter eget valg).

Kreative mødes med programmører og udveksler ideer

Kandidatstuderende i datalogi Philip Falck

Om ideen bag og tilblivelsen af spillet siger Philip: "Der lå en lang process bagved, men man kunne godt mærke at vi kom fra forskellige baggrunde. På den ene side en instruktør, som kommer fra en kreativ og visionær baggrund, og på den anden side os som programmører med en meget faglig og konkret baggrund. Det er svært at arbejde med koncepter, som er meget abstrakte. Min yndlingsting ved Snowblind er faktisk forsøget på at lave et åbent skovlandskab, noget, som man normalt ikke ser på tablets, netop på grund af performance."

Ifølge Philip var det en spændende, men også vanskelig proces for ham som programmør. Han siger: "Det var svært, fordi i den her slags produktion ligger alt arbejdet centreret omkring programmeringen, og der var ikke rigtig tid til at kunne køre rigtige processer eller iterativ udvikling, alt skulle ske samtidigt. Det betød at ideen først var færdigformet umiddelbart inden vi skulle aflevere."

At dømme efter kritikerne er gruppen dog lykkedes godt med at nå i mål. Snowblind har i hvert fald opnået 5 stjerner på Google Play.