Studiepraktik på Datalogisk Institut – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print kalender-ikon Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Begivenhedsmappen > Begivenheder 2017 > Studiepraktik på Datal...

Studiepraktik på Datalogisk Institut

Studiemiljø, læserytme, sociale aktiviteter og selve dét at studere kan ikke beskrives, men skal opleves. Studiepraktik er en unik mulighed for dig for at møde og stille spørgsmål til både studerende og undervisere på uddannelsen om fx studier og fritid, karrieremuligheder, mulighed for virksomhedsprojekter og udlandsophold m.m.

I uge 43 tilbyder Datalogisk Institut tre dages studiepraktik for dig, der er nysgerrig på, hvad det vil sige at læse datalogi ved Københavns Universitet og finde ud af, om studiet er noget for dig.

I løbet af de tre dages studiepraktik vil du blandt andet:

  • Få en introduktion til datalogi og høre om datalogiuddannelsen indhold og opbygning
  • Møde instituttets forskere og se eksempler på hvad de forsker i
  • Møde datalogistuderende og høre om studiemiljøet, faglige aktiviteter og studiejob
  • Få indblik i hvordan en almindelig uge ser ud for en førsteårsstuderende
  • Lave øvelser om algoritmik og programmering og deltage i et hackathon
  • Se eksempler på studerendes studieprojekter
  • Deltage i en rigtig forelæsning i et af vores auditorier
  • Få mulighed for at stille alle dine spørgsmål til studerende og undervisere

Studiepraktik hos Datalogisk Institut er for alle der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller har afsluttet én. Det kræver ikke programmeringserfaring at deltage i studiepraktik.

Du kan læse mere om studiepraktik og tilmelde dig på www.studiepraktik.nu. Klik på Praktiktilbud og søg efter Datalogi og Københavns Universitet for at findes vores tilbud.

Studiepraktik 2016