Alexandra Instituttet på DIKU – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > DIKU Business Club > Alexandra Instituttet ...

GTS-instituttet (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut) Alexandra Instituttet har etableret en fysisk afdeling på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU).

Alexandra Instituttet på DIKU

Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vi er en non-profit virksomhed, som er sat i verden for at skabe værdi, vækst og velfærd i Danmark. Vi er et GTS-Institut - Godkendt Teknologisk Serviceinstitut.

Vi har de specialister, der skal til for at udvikle innovative, it-baserede produkter og services. Vores viden om software, udviklingsmetoder og samspillet mellem bruger, kommerciel relevans og teknologi hjælper virksomheder med at opnå forretningsmæssige gevinster. 

Vores specialister arbejder alle inden for ét af vores seks labs:

  • Data Science and Engineering Lab – De nyeste teknikker og metoder til udvikling af software
  • Health IT Lab – It-løsninger til sundhedssektoren og socialvæsnet
  • Interactive Spaces Lab – Vi kombinerer fysisk design, interaktion og software i nye innovative it-koncepter i samspil med fysisk omgivelser
  • People, Technology and Business Lab – Forståelse af samspillet mellem mennesker, teknologiens anvendelser og forretningen
  • Security Lab – Privacy teknologier, sikkerhedsarkitektur, kryptografi, håndtering af personfølsomme og åbne data
  • Visual Computing Lab – Visualisering, grafikeffekter, fysisk baseret animation og high performance computing

Mange specialister samlet under et tag

Innovativ produkt- og forretningsudvikling kræver kompetencer fra et bredt spektrum af fagligheder. Vi har de ekspertiser, du skal bruge for at skabe innovation baseret på it-forskning. Hos os finder du kompetencer inden for metodevalg, innovation, design, interaktion, teknologivalg, hardware og programmering. Samarbejdsformen skræddersyr vi efter, hvad der bedst bringer dig i mål med de udfordringer, du ønsker at løse med os. Vi tilbyder konsulentydelser, netværksdeltagelse eller forsknings- og innovationsprojekter.

Forskningsbaseret brugerdrevet innovation

Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger primært virksomheders og organisationers behov for at omsætte de nyeste forskningsresultater til innovative løsninger. Vi praktiserer anvendelsesorienteret it-forskning på en særlig måde. Vi kalder det forskningsbaseret brugerdrevet innovation, der samtænker kommerciel relevans, forskning og brugerinddragelse. Brugere inddrages i alle innovationsforløbets faser. Dermed sikrer vi, at design og funktionalitet udspringer af reelle behov og udfordringer.  

Vores forsknings- og udviklingsprojekter er den motor, der skaber ny viden. Denne viden kommer deltagerne i de enkelte projekter til gode. Desuden bringer vi den i spil som konsulentydelser og videreformidler den i instituttets vidennetværk. På den måde yder Alexandra Instituttet et bidrag til at forbedre danske virksomheders innovationsprocesser og øge deres konkurrenceevne.